Boys Republic takkede af med ballade

Fan-fraktionen nedlagde sig selv og kom i slagsmål

Ballade inden kampen mellem kontrollører og nogle AaB-tilhængere. Foto: Michael Koch

Ballade inden kampen mellem kontrollører og nogle AaB-tilhængere. Foto: Michael Koch

AALBORG:Der var ballade både før og under AaB’s kamp mod AC Horsens på NORDJYSKE Arena søndag eftermiddag.

En mindre gruppe af tilhængere startede med at affyre ulovligt fyrværkeri og kom derefter i slagsmål med AaB’s kontrollørkorps.
Om det var Boys Republic er ikke til at sige, men rygter i fodboldmiljøet vil vide, at fanfraktionen på dens 10-års fødselsdag havde besluttet at nedlægge sig selv, og det skulle åbenbart markeres.
I hvert fald foregik balladen lige ved siden af et banner, der bar teksten ”De få, der ødelagde det for mange” med tydelig henvisning til fraktionens historik.
Midtvejs i anden halvleg skete, der nye ting på vesttribunen. På stadionområdet udenfor blev der pludselig affyret fyrværkeri, og i samme sekund satte en mindre gruppe fans ild til fyrværkeri inde på stadion, inden de foldede et sort banner ud med et billede af en kaste. Dette banner fik kontrollørerne hurtigt hevet ned, og der var på ny håndgemæng mellem parterne.
Flere fans blev ført væk både inden og under kampen.
Boys Republic har tidligere haft rygte for at deltage i slagsmål mellem ekstreme fangrupperinger i Danmark.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.