Bræddehytten: - ikke ballade her

Værtshusgæst alarmerede politiet, da voldelig kæreste ville hente kvinde på flugt hjem igen

Som ny indehaver af værtshuset Bræddehytten i Adelgade understreger Henning Nielsen over for NORDJYSKE, at avisnoten onsdag om anholdelse af en voldelig 42-årig mand ikke havde relation til selve værtshuset. - Mandens kæreste havde efter husspektakler med ham i en lejlighed lige over for Bræddehytten søgt tilflugt hos os. Da han så selv troppede op for a t få hende med hjem, ringede en gæst efter politiet, forklarer Henning Nielsen. Manden satte sig til modværge ved politiets ankomst, så de måtte benytte peberspray for at pacificere ham, inden han blev kørt i detentionen i Aalborg. Henning Nielsen overtog Bræddehytten for tre måneder siden og har efter eget udsagn bestræbt sig meget på at skabe ro og orden på værtshuset.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.