Bræddehytten lukket land

Forsøg på at sælge hash gav bortvisning fra værtshus for livstid.

Hobro 1. november 2007 17:57

Værtshuset Bræddehytten på Adelgade i Hobro er lukket land for tid og evighed for en mand fra Hobro, der onsdag aften forsøgte sig som hashhandler. Det blev opdaget, og manden blev bortvist på livstid og meldt til politiet, som dog ikke reagerede i første omgang. - Og da jeg kan forstå, at man i Bræddehytten var noget utilfredse med det, vil jeg gerne understrege, at vi selvfølgelig følger op på det, men situationen var jo afværget, og vi havde ingen patruljer ledige på det tidspunkt, forklarer politikommissær Jørgen Villadsen. Den pågældende, som politiet har et solidt kendskab til, kan se frem til en karantæne fra værtshuset - denne gang udstedt af politiet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...