Brækkede næse og stjal computer

To mænd dømt for røveri ved busstoppested i Aalborg.

Tre mænd mellem 18 og 20 år sad torsdag anklaget for et røveri mod en 21-årig mand. To af dem blev dømt, mens den sidste blev frikendt. Ifølge anklagen stjal de tre mænd 22. september 2011 en bærbar computer fra en 21-årig mand, der ventede på bussen ved busstoppestedet på Sohngårdsholmsvej ved Grønlands Torv i Aalborg. I forbindelse med røveriet pådrog den 21-årige sig en brækket næse og diverse hudafskrabninger. Erkendte slag Retten fandt det dog kun bevist, at to af de tre tiltalte havde deltaget i røveriet. De blev begge idømt seks måneders fængsel - heraf tre måneders ubetinget fængsel - og begge udtog sig betænkningstid i forhold til at anke afgørelsen. Den ene af de to mænd erkendte, at have stjålet computeren, men ikke at have slået den 21-årige, mens den anden erkendte at have slået den 21-årige. Tredje mand frifundet Han forklarede dog, at det kun var fordi han troede, den 21-årige havde slået hans ven. Han havde ikke set, at vennen havde taget computeren. Den tredje mand blev frifundet, da man ikke fandt det bevist, at han havde deltaget i røveriet.