Brækkede næsen på offer

25-årig mand gik amok i Hanstholms natteliv. Opdateret 19.25

Vold 10. december 2011 10:46

En tvist mellem to mænd kulminerede natten til lørdag i en voldssag. Uden for Sir Henrys Pub på Bytorvet i Hanstholm gik en 25-årig mand fra lokalområdet amok på en 35-årig mand. Den 35-årige blev slået og sparket så voldsomt i ansigtet og på kroppen, at han måtte bringes en tur på sygehuset i Thisted, hvor lægerne kunne konstatere, at han havde brækket næsen og en finger. Politiets anklager vurderede i løbet af lørdagen, at der ikke var nok til at fremstille den 25-årige mand i grundlovsforhør efter optrinnet, og efter afhøring og sigtelse for vold blev han derfor løsladt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...