Braithwaite udligner forgæves: Nedrykning truer fortsat

Martin Braithwaite scorede til 1-1 for bundholdet Toulouse, der dog alligevel tabte klart ude til Monaco.

Den danske landsholdsangriber Martin Braithwaite blev søndag noteret for sin femte sæsonscoring i den franske liga.

Målet fik dog kun kosmetisk betydning, da hans klub, Toulouse, alligevel tabte udekampen til topholdet Monaco med 1-4.

Braithwaite udlignede til 1-1 efter 26 minutter efter et kontraangreb, hvor han sparkede bolden under Monacos målmand, Danijel Subasic.

Kort inden pausen bragte Monaco sig foran på ny, og sejren blev cementeret med to mål i anden halvleg.

Monaco ligger nu lunt på den tredjeplads, der udløser kvalifikationskampe til Champions League.

Toulouse roder fortsat rundt i bunden og har kun to point ned til Evian på den forkerte side af nedrykningsstregen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.