Ildebrand

Brand: Familie troede det var fyrværkeri

En villa i Kielstrup øst for Hobro blev røgskadet

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret 23. maj 2022 kl. 15:09

KIELSTRUP: Lørdag morgen klokken 5.40 udbrød der brand i en villa i to plan på Anlægsvej i Kielstrup øst for Hobro.

Det var familien i huset, som selv opdagede branden.

- De hørte nogle høje brag, som de først troede, var fyrværkeri. Det viste sig dog at være spraydåser, der sprang i varmen, fortæller indsatsleder Allan Frisk fra Nordjyllands Beredskab i Mariagerfjord.

Branden var forårsaget af en klud med linolie, som selvantændte. Heldigvis gik ilden ud af sig selv, men inden da udviklede branden noget røg, især i det rum, hvor kluden lå.

- Rummet er røgskadet, men også i resten af huset, var der lidt røg, så vi har ventileret grundigt, siger indsatslederen, som kunne køre fra adressen efter en halv times indsats.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden