EMNER

Brand hos DLG Food Oil

Ilden hurtigt slukket på DLG-fabriksanlæg i Agersted

DLG Food Oil i Agersted blev lørdag eftermiddag ramt af en mindre brand. Arkivfoto

DLG Food Oil i Agersted blev lørdag eftermiddag ramt af en mindre brand. Arkivfoto

AGERSTED:Lørdag eftermiddag opstod der brand i et overophedet udsugningsanlæg hos den store virksomhed DLG Food Oil på Kvisselholtvej 90 i Agersted nord for Dronninglund.

Branden blev opdaget kort før kl. 16, og ilden var opstået i et posefilter, men blev hurtigt slukket, og ilden nåede ikke at forvolde større skader, ifølge Nordjyllands Politi.

DLG Food Oil i Agersted fremstiller rapsolie, og det store anlæg har en årlig kapacitet på op til 120.000 tons.