Brand i altankasse kostede hoveddør
Beboer havde med et dårligt resultat forsøgt at slukke en cigaret i en altankasse

Arkivfoto
NØRRESUNDBY:Et forsøg på at slukke en cigaret i en altankasse endte lige omkring midnat med en udrykning fra Nordjyllands Beredskab i Aalborg.
Blomsterkassen sad på en altan ved en lejlighed på Lindholm Brygge.
- Der var gået ild i pottemulden i altankassen, mens beboerne ikke var hjemme. Og det kostede lige en hoveddør, for brandfolkene skulle jo ind i lejligheden for at slukke den lille brand, konstaterer vagtchef Carsten Kjær, Nordjyllands Politi.
Det røg en del fra den ulmende pottemuld, men brandfolkene fra beredskabet kunne hurtigt slukke gløderne og vende hjem igen - uden at evakuere andre beboere i bygningen.
Ingen kom noget til ved episoden.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.