Redningsvæsen

Brand i båd på værft

Beredskabscenter Aalborg måtte efter lang nat med digebrud ud for at slukke brand i båd

Beredskabscenter Aalborg fik hurtigt styr på branden. Foto: Jan Pedersen
Beredskabscenter Aalborg fik hurtigt styr på branden. Foto: Jan Pedersen

AALBORG: En 40 fods båd, som ligger på værft i Aalborg, brød lørdag eftermiddag i brand.

Båden var til reparation op Mathis Værft på Skibsbyggervej i Aalborg, og alarmen lød kort før klokken 14.30.

- Båden har tilsyneladende nogle tekniske problemer og lå faktisk på værftet for at få repareret noget ved ledningsnettet. Da vi kom derned, var der ild i kahytten, men vi fik hurtigt slukket ilden, konstaterer indsatsleder hos Beredskabscenter Aalborg Peter Reinau.

Det var bl.a. nogle træpaneler på båden, der led skade ved branden, som også forårsagede røg-, sod- og vandskader på båden.

- Vi fik åbnet diverse lemme og luftet ud efter brandslukningen, konstaterer indsatslederen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden