Redningsvæsen

Brand i bil spredte sig til kontor

En kontorbygning på Nørre Trandersvej i Aalborg blev beskadiget, da der gik ild i en bil i en garage. Brandfolkene måtte bruge to timer på at bekæmpe flammerne.

Det var torsdag aften ved 21.30-tiden, at der opstod brand i en bil i en garage på Nørre Trandersvej. Ilden fik fat i tagkonstruktionen på en nærliggende kontorbygning, men brandfolkene fra Beredskabscenter Aalborg fik begrænset skaderne efter at have bekæmpet ilden i et par timer. Branden skyldes formentlig en kortslutning i et batteri i bilen, som var ved at blive repareret i garagen.