Brand i container og haveaffald
To småbrande i Aalborg Øst holdt beredskabscenter beskæftiget natten til lørdag
AALBORG ØST: Beredskabscenter Aalborg måtte natten til lørdag rykke ud til to mindre brande i Aalborg Øst.
De blev dog hurtigt slukket igen, og der var i ingen af de to tilfælde fare for mennesker.
Først lød alarmen klokken 00.56. Her var der ild i en container på Ravnkildevej.
Den næste alarm kom klokken 02.55, hvor der var ild i noget have-affald ved fritidscenteret Smedegården på Smedegårdsvej.
- Det kan være folk, der uforvarende har tømt et askebæger i containeren eller har smidt en cigaret, der så har antændt haveaffaldet. Vi laver en brandteknisk undersøgelse, og så tager vi den derfra, konstaterer vagtchef Karsten Højrup Kristensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.