Brand i den gamle idrætshal
Ild i et hjørne af den gamle hal ved Idrætscenter Jammerbugt
Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:01
FJERRITSLEV: Mandag kl. 18.30 udbrød der brand i et hjørne af hallen ved Idrætscenter Jammerbugt, også kendt som den gamle idrætshal, i Fjerritslev,
- Branden var begrænset til et hjørne af hallen, for personalet greb hurtigt ind, fortæller indsatsleder Claus Hermansen fra Beredskabet i Jammerbugt Kommune.
Beredskabet har fjernet noget træ på hallen for at tjekke, at der ikke ligger gløder, som vil få ilden til at blusse op igen.
Herudover har røgen i hallen krævet god udluftning.
- Det ser ud til, at branden er opstået på grund af ukrudtsafbrænding tidligere på dagen, siger indsatslederen.
Han tilføjer, at han, som andre indsatsledere før ham, henstiller til folk at passe på, når der brændes ukrudt af.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.