Brand i etageejendom tæt på at brede sig

Beboere i opgang forlod huset, mens brandfolk rykkede ind

Ilden blev hurtigt slukket og nåede ikke at brede sig. Foto: Henrik Bo

Ilden blev hurtigt slukket og nåede ikke at brede sig. Foto: Henrik Bo

AALBORG:Sent fredag eftermiddag opstod der brand ved et vindue i en etageejendom på Bygholmen i Aalborg-bydelen Vejgaard.

Branden opstod på grund af et tændt stearinlys, og ilden var tæt på at brede sig til resten af lejligheden og kunne i værste fald have udviklet sig voldsomt.

Til alt held blev ilden hurtigt opdaget. Nordjyllands Beredskab blev alarmeret kort før kl. 18 og fik hurtigt slukket ilden.

Da brandfolkene ankom, havde beboere i de andre lejligheder i opgangen forladt huset for at komme i sikkerhed, oplyser indsatsleder Anders Brosbøl fra Nordjyllands Beredskab.

Brandfolkene måtte bryde ind i lejligheden på 2. sal, hvor de fik slukket ilden, inden den for alvor bredte sig.

Beboeren i den brandramte lejlighed var ikke hjemme. Lejligheden var røgfyldt, men den hurtige indsats sikrede, at brandskaderne var begrænsede.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.