EMNER

Brand i fælleshus

GUG:Det kunne være gået meget værre, end det gik, da der lørdag morgen opstod brand i køkkenet i fælleshuset på Kronosvej i Gug. Beredskabscenter Aalborg blev tilkaldt og bekæmpede ilden, så skaden begrænsedes til et par kvadratmeter loft, der måtte rives ned, ligesom der var nogen røgskade. Ilden var tilsyneladende opstået i en tændt elkedel og havde bredt sig til loftet. Intet tydede på, at der havde været fest i huset aftenen i forvejen.