Brand i Grenaa kostede 77-årig livet
Specialister er kaldt ud for at undersøge brand i villa nærmere, siger Østjyllands Politi.
AARHUS:En mand på 77 år har søndag mistet livet i en brand i en villa i Grenaa, skriver Randers Amts Avis.
Lidt før klokken 11 fik 112 melding om røg og ild fra huset, men manden i huset var omkommet, da brandfolkene nåede frem til ham.
Han var alene hjemme, mens hustruen kortvarigt var væk fra villaen på Kløverbakken.
Ilden opstod i køkkenet, oplyser vagtchef Lars Bisgaard hos Østjyllands Politi til Ritzau.
Specialister skal undersøge brandens opståen nærmere, og der skal også foretages en retslægelig undersøgelse.
/ritzau/
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.