Brand i hus: Far og søn nåede ud - hund omkom

Hus i Frederikshavn ramt af brand natten til lørdag

Peter Witten
Arkivfoto: Henrik Bo
Frederikshavn 26. august 2017 08:28 - Opdateret 31. august 2017 09:32

FREDERIKSHAVN: Et hus på Ærøvej i Frederikshavn blev fredag aften ved 23.30-tiden ramt af brand, mens familien lå og sov.

Det var husets søn, som opdagede branden, og han fik vækket sin far, så de begge nåede ud i tide.

Det lykkedes dog ikke at redde familiens hund, som omkom ved branden, oplyser indsatsleder Ib Nielsen fra Nordjyllands Beredskab.

Et værelse og et bryggers udbrændte i huset, beretter indsatslederen.

Beredskabet ved ikke, hvordan branden opstod. Det skal nu undersøges nærmere af politiets teknikere.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...