Brand i hus i Sulsted
Et værelse er totalt udbrændt, men beboere slap uskadte ud
Opdateret 11. september 2015 kl. 14:53
SULSTED: Klokken 18 fik Beredskabscenter Aalborg besked om, at der var brand i et hus i Sulsted.
- Et værelse er totalt udbrændt på grund af, at en dør og vinduer har været lukket, og det har været med til at holde på varmen, indtil vi nåede frem, siger indsatsleder Søren Korsgaard.
Beredskabet havde en del besvær med at nå frem til bygningen, som ligger ud til en nedlagt vej, der er groet til af krat og træer.
- Der var ikke mulighed for at komme frem med bilerne, så vi måtte lægge en del slanger ud, siger Søren Korsgaard.
Brandmændene måtte parkere bilerne omkring 100 meter fra bygningen og gå resten af vejen.
Inden da havde beboerne - en mand, en kvinde og en hund - reddet sig selv ud af den brændende bygning.
Branden opstod på første sal. Udover det ene værelse, som er totalt udbrændt, er resten af bygningen sod- og røgskadet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.