EMNER

Brand i kælder til beboelsesejendom

En af nytårsnats seks brande i Thy var i kælderen til en ejendom med seks lejligheder på Østerbakken i Thisted

Det brændte i kælderen til ejendommen, hvor der er seks lejligheder. Foto: Klaus Madsen

Det brændte i kælderen til ejendommen, hvor der er seks lejligheder. Foto: Klaus Madsen

Thisted Brandvæsen og en ambulance fra Falck blev ved 2.30-tiden nytårsnat kaldt til brand i en beboelsesejendom på Østerbakken i Thisted. Det brændte i ejendommens kælder, og røgudviklingen var umiddelbart så kraftig, at man frygtede for beboerne. Branden var dog hurtigt slukket, og der blev ikke brug for ambulancen. I årets første tre timer var der seks brande i Thy. Foruden branden i beboelsesejendommen brændte noget papemballage ved XY-tankstationen på Østerbakken i Thisted. I Vorupør brændte et mindre lyngklædt område - ilden var dog gået ud af sig selv inden brandvæsenet nåede frem. På Åbrinken i Thisted brændte en affaldscontainer. I Klitmøller og i Hurup var der begge steder sat ild til en affaldscontainer. Læs om nytåret i Thy i Thisted Dagblads fredagsudgave