Redningsvæsen

Brand i kæmpe spagnumbunke

Selvantændelse årsag til besværlig brand på oplagsplads på Aalborg Havn

Arkivfoto

Arkivfoto

AALBORG:En spagnumbunke på adskillige hundrede kubikmeter brød ved godt 16-tiden onsdag eftermiddag i brand på havnen i Aalborg Øst.

- Der var ved selvantændelse gået ild i omkring 150 kvadratmeter stor bunke helt op i to en halv meters højde på Pindstrup Mosebrugs oplagsplads på havnen, fortæller indsatsleder Søren Korsgaard, Beredskabscenter Aalborg.

Centeret havde 10 mand og tre køretøjer i aktion i adskillige timer med at bekæmpe ilden i den besværlige spagnum.

Afviser vand

- Spagnum har den irriterende egenskab, at den afviser vand, så vi har haft fat i noget specielt vand, der kunne trænge gennem spagnummen og komme ind til ilden, forklarer indsatslederen.

Den brændende spagnum lavede en kraftig røgfane, som blæsten heldigvis bar mod øst og ikke ind over byen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.