Naturkatastrofer

Brand i Moskvas metro: Tusindvis evakueret

Onsdag morgen blev metroen i Moskva stoppet af en brand, og 4500 mennesker måtte evakueres

Arkivfoto: AFP Photo, Kirill Kudryavtsev

Arkivfoto: AFP Photo, Kirill Kudryavtsev

MOSKVA:Tusinder er evakueret i forbindelse med en brand i Moskvas metro onsdag morgen, efter der gik ild i et kabel.

Branden brød ud kort før klokken ni, og den var slukket kort efter. Den medførte en del røgudvikling.

- Branden var slukket igen klokken 9.04 om morgenen. Cirka 4500 mennesker er evakueret, siger brandvæsnet i Moskva.

Flere sårede

Ifølge de russiske nyhedsbureauer er 47 personer indtil videre meldt såret ved branden. Røgforgiftning er angiveligt det største problem.

Fire personer skulle være sendt til hospitalet ifølge nyhedsbureauet RIA Novosti.

- En 28-årig kvinde er sendt til hospitalet i Okhotny Ryad med røgforgiftning, fortæller en politikilde.

Travl metro

Passagerer blev evakueret fra stationerne Okhotny Ryad og Lenin Library, da kablet antændte en brand mellem de to stationer.

De to stationer ligger midt i centrum af den russiske hovedstad.

Metroen i Moskva er blandt de travleste i verden.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.