EMNER

Brand i Nørhalne-villa

NØRHALNE:Beredskab Jammerbugten blev lørdag formiddag kaldt til slukning af en brand i et parcelhus på Gustav Zimmersvej i Nørhalne. Brandmandskabet nåede hurtigt frem og kunne konstatere, at ingen personer var i huset. - En nabo alarmerede os. Ilden blev begrænset til et enkelt rum i villaen, der dog blev sod- og røgskadet. Årsagen til branden skal nu undersøges af politiets teknikere, fortæller indsatsleder Niels Nørhave.