Ildebrand

Brand i norsk bilfærge - 47 personer er evakueret

Brand i skib opstår i Lysefjorden lige under en af Norges store turistattraktioner - Prædikestolen.

Foto: Aconcagua @ wikimedia commons

Foto: Aconcagua @ wikimedia commons

NORGE:47 mennesker er evakueret, efter en bilfærge med turister er brudt i brand i Lysefjorden øst for den norske by Stavanger.

Det er sket under en af Norges store turistattraktioner, klippeudspringet Prædikestolen, oplyser politiet.

Meldingen om branden kom klokken 20.05.

Ifølge politiet skyldes det overophedning af motorerne, og færgen har efterfølgende udsendt et mayday-nødsignal.

- 47 personer om bord er ved at blive evakueret til redningsbåde, som er kommet til. Luft- og søtjenester er blevet sendt til stedet, herunder politibåde, lyder det fra det lokale politi.

Politiets operationsleder, Victor Jensen, siger, at billedet af, hvad der er sket, fortsat er uklart.

- Der er meldt om overophedning i motorerne, men om der er røgudvikling eller åbne flammer er uklart på nuværende tidspunkt, siger han til avisen VG.

/ritzau/NTB

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst