Brand i rækkehus i Give koster kvinde livet

68-årig kvinde faldt tilsyneladende i søvn på sofa med tændt cigaret.

Brand i rækkehus i Give koster kvinde livet

En brand i et rækkehus i Give har kostet en 68-årig kvinde livet, siger politiet ifølge vafo.dk.

Branden blev opdaget onsdag formiddag, men en låst hoveddør forhindrede en person i at komme inden for.

Da brandvæsnet nåede frem, blev der sendt røgdykkere ind i huset for at lede efter beboeren.

Hun blev ifølge vafo.dk fløjet til Rigshospitalet med svære forbrændinger, og hun er afgået ved døden sent onsdag aften.

Muligvis faldt kvinden i søvn på sofaen med en tændt cigaret.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.