Brand i skraldespand på plejehjem i Aalborg

Redningsvæsen 26. september 2007 06:00

AALBORG: Personalet reagerede særdeles hurtigt, da der i går eftermiddags udbrød brand i en skraldespand på plejehjemmet Sofiegården på Sælsager 4 i Aalborg. Da brandalarmen lød, styrtede de ind til beboeren i den pågældende lejlighed. De konstaterede med det samme, at ilden og røgen kom fra lejlighedens skraldespand, hvorefter de gik i gang med en omgående slukning. Beredskabscenter Aalborg modtog brandalarmen kl. 14.18, og da brandmændene ankom til stedet med slukningskøretøjer, havde plejepersonalet allerede situationen under kontrol. Herefter bestod arbejdsopgaven i at få luftet godt og grundigt ud i lejligheden. Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen melding om, hvordan ilden er opstået.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...