Brand i skure: 10 høns omkommet

Garage og skure i Ilbjerge ved Hjørring brød i brand sent tirsdag aften

Jens Hukiær
Arkivfoto
Ildebrand 12. september 2018 10:51

HJØRRING: 10 høns indebrændte, da der sent tirsdag aften udbrød brand i en garage i Ilbjerge ved Hjørring.

Alarmen lød klokken 22.25, og Nordjyllands Beredskab i Hjørring Kommune måtte rykke med brandfolk og materiel.

Branden i garagen bredte sig til nogle omkringliggende skure, der blandt andet husede et hønsehus. Her omkom 10 høner som følge af branden.

Ifølge politiets døgnrapport er branden formentlig opstået ved, at der var kommet en gnist under flækning af brænde.

Og der var hele 50 rummeter brænde på stedet. Så der var nok ilden kunne fænge i.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...