Brand i sommerhusområde
Brand i sommerhusområde ved Mou søndag eftermiddag. Naturen er knastør, advarer brandvæsenet.
Søndag kl. 14.30 blev Beredskabscenter Aalborg alarmeret om brand i sommerhusområdet Skellet ved Mou. Der var gået ild i en granbevoksning ved et sommerhus ved Solsortevej, og flammerne nåede at futte op mod 150 kvadratmeter krat af, inden brandfolk fik slukket ilden. Syv brandfolk fra den lokale brandstation i Mou klarede slukningsarbejdet. Ild tæt på sommerhuse - Ilden kom hurtig under kontrol, men det var rimelig tæt på sommerhusene, nok 20-30 meter. Og der var en del blæst, fortæller vagthavende indsatsleder Peter Reinau fra Beredskabscenter Aalborg. Årsagen til branden er ukendt. Der var ingen personer i det sommerhus, hvor branden startede i krattet tæt på. - Den kan måske have været et henkastet cigaretskod, der startede branden, gætter Peter Reinau. Pas på: Naturen knastør Han siger, at der ikke er tegn på, at branden blev påsat med vilje. Beredskabscentret advarer kraftig mod brug af åben ild i naturen lige nu - altså bål - og man skal bestemt heller ikke smide cigaretskod i naturen. - Det er knastørt lige nu. Der er længe siden, der er faldet regn, så man skal passe på, lyder det fra Peter Reinau.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.