Brand i ubeboet hus
Beredskabscenter Aalborg måtte slukke brand i Sulsted

Arkivfoto Pressefotograf Henrik Bo
SULSTED:Natten til onsdag udbrød der brand i et dobbelthus på adressen Hammerhusvej 35 B i Sulsted.
Beredskabscenter Aalborg fik meldingen om brand klokken 03.50, og sendte straks slukningskøretøjer til adressen.
- Ingen er kommet til skade. Beboerne er fraflyttet, så huset står ubeboet, fortæller vagtchef Bent Højgaard fra Nordjyllands Politi.
Branden er formentlig opstået i en el-radiator.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.