Redningsvæsen

Brand i villa undersøges nærmere

Frygt for personer i brændende hus i Bedsted var ubegrundet.

Der var tilkaldt en ambulance ved branden i Bedsted, men heldigvis blev der ikke brug for den. Der var ingen hjemme i lejligheden. Foto: Peter Mørk

Der var tilkaldt en ambulance ved branden i Bedsted, men heldigvis blev der ikke brug for den. Der var ingen hjemme i lejligheden. Foto: Peter Mørk

Onsdag formiddag måtte brandfolk fra Falcks beredskab i Hurup rykke ud til en brand på førstesalen i en villa i Bedsted. Da der var en risiko for, at der var mennesker inde i huset, blev der sendt to røgdykkerhold ind, men indsatsleder Lars Bjørndal fra Thisted Brandvæsen kunne heldigvis afblæse den ambulance, der også var tilkaldt, da der ikke var nogen mennesker i lejligheden. Branden, som var opstået i et køkken, blev slukket i løbet af et par timer, og teknikere fra politiet skal nu undersøge nærmere, hvad der satte ild på. Den øvrige del af lejligheden blev røgskadet, mens stueetagen fik en del slukningsvand, men da den er under ombygning, blev der ikke skader på indboet.