EMNER

Brand igen

ØRSØ:Søndag formiddag blev Falck i Dronninglund alarmeret, da der var udbrudt brand på Dalmosevej i Ørsø. Dagen i forvejen havde man været i gang med en afbrænding, som man troede var slukket, da den blev forladt. Det var den ikke. Enkelte gløder havde tilsyneladende overlevet, for søndagens hårde blæst havde igen fået pustet nyt liv i bålet. Dette betød, at ilden blussede op, og i løbet af kort tid bredte sig til den omkringliggende vegetation. Falck nåede dog hurtigt frem til stedet, hvor de fik bugt med flammerne. Peder Mejlvang, der er stationsleder i Dronninglund, advarer kraftigt mod brug af åben ild. - Folk har en teori om, at der kun er om sommeren, at der er tørt, men det bliver faktisk ikke tørrere, end det er netop nu, fortæller stationslederen.