EMNER

Brand lukker Spar i en uge

Torsdag morgen gik der ild i elinstallationerne hos Spar-købmandsbutikken, Vestergade 20 i Fjerritslev. Købmand Klaus Andersen opdagede røg, da han mødte kl. 7.15.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

SPAR Fjerritslev i Vestergade er lukket ind til videre.

- Røgen strømmede mig i møde, da jeg åbnede døren til lageret. Da jeg trådte ind, så jeg ild fra elskabet. Hurtigt slog jeg alarm via 112. Få minutter senere var brandmandskabet til stede, forklarer Klaus Andersen. Ilden var hurtigt slukket, men skaderne var enorme. - Alle varerne i butikken og på lageret er sodskadede. Fredag morgen møder taksatoren. Han skal være med til at beslutte, om varelageret skal kasseres eller gøres rent. Jeg har også været i kontakt med et rengøringsfirma, der er klar til opgaven med at gøre rent. Klaus Andersen vurderer, at det bliver nødvendigt at lukke butikken i godt en uge. Allerede få timer efter branden var der strøm igen i butikken. Elfirmaet Verner Ranum sørgede for midlertidige installationer, så der kom gang i alarm, køle- og fryseskabe samt lys i butikken. - Heldigvis har jeg en god forsikring, så jeg bliver holdt skadesløs økonomisk. For tre år siden var butikken ramt af en større vandskade.