EMNER

Brand opstod i computer

} Beredskabscenter Aalborg rykkede fredag aften klokken 23.07 ud til KMD på Selma Lagerløfsvej i Aalborg. Her var der udbrudt brand i et kontorlokale, der er beregnet til to personer. Der var en kraftig røgudvikling, da brandfolkene ankom, og de tilkaldte assistance til slukningsarbejdet. Branden er formentlig opstået i en computer. Ifølge driftsleder Bjarne Bro fra KMDs byggetekniske afdeling i Aalborg, skete der ikke stor materiel skade. Branden berører heller ikke driften, ligesom der ikke er nogle data, der er gået tabt.