Redningsvæsen

Brand på hotel ved Slettestrand

Ild fra varm wokgryde havde spredt sig til overetagen. Opdateret kl. 15.02, Se flere billeder fra branden

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Brand torsdag aften på Hotel Sanden Bjerggaard ved Slettestrand. Foto: Martin Damgård

Sent torsdag aften udbrød der brand på Hotel Sanden Bjerggaard på Slettestrandvej 88 nær Fjerritslev. Der blev slået alarm klokken 23.34, og Falck sendte to slukningskøretøjer af sted fra Fjerritslev og Brovst. Det viste sig, at der var gået ild i en varm wokgryde, der var efterladt på komfuret. Ilden havde derfra spredt sig til emhætten, og videre til overetagen på bygningen, som blev brandskadet, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Bent Højgaard. Et spørgsmål om sekunder Ifølge indsatsleder Erik Hermansen, Jammerbugt Kommunes Beredskab, kunne branden let have udviklet sig og fået meget store konsekvenser for ejerne. - Det var meget faretruende. Det var et spørgsmål om sekunder, før det hele var brændt ned, siger Erik Hermansen. Ingen personer kom til skade ved branden, men 20 gæster og ansatte måtte vente i det fri, indtil slukningsarbejdet var overstået. Ros til værtsparret Erik Hermansen roser i øvrigt værtsparret på Hotel Sanden Bjerggaard for at handle korrekt, da branden brød ud. - Alt gik op i en højere enhed. Værtsparret gjorde nøjagtig, som de skulle. Da de så, der var ild i gryden, lagde de låg på, slog alarm og evakuerede gæsterne, akkurat som de har lært på de brandøvelser, der er blevet holdt derude. Og de havde endda en liste klar med navnene på alle gæsterne, da politiet ankom, siger Erik Hermansen.