Brand på landejendom ved Pandrup

Stuehus var overtændt og udbrændte.Opdateret kl. 15.19

Martin Frandsen
Brandvæsnet fra Jammerbugt Kommune blev mandag klokken 12.54 kaldt ud til brand på en landejendom på Engesgårdsvej 21 cirka to kilometer vest for Pandrup. Foto Martin Damgård
EMNER 26. september 2011 15:42

Stuehuset stod ikke til at redde, da der mandag udbrød brand på en landejendom ved Pandrup. Brandvæsnet fra Jammerbugt Kommune blev mandag klokken 12.54 kaldt ud til branden på ejendommen på Engesgårdsvej 21 cirka to kilometer vest for Pandrup. - Da brandbilerne fra Pandrup nåede frem, var tagetagen på stuehuset allerede overtændt, og stuehuset stod ikke til at redde. Det er udbrændt, fortæller indsatsleder Niels Nygaard. - Overetagen er brændt ned, og underetagen er meget vandskadet. Heldigvis var der hverken mennesker eller dyr i huset, da ilden brød ud, oplyser Niels Nygaard, der omkring klokken 15 stod for efterslukningen, inden brandvæsnet tog tilbage til stationen igen. Tilgengæld lykkedes det at redde en tilbygning og udhus. Ejerne af landejendommen var begge på arbejde, da der blev ringet til dem for at fortælle, at stuehuset stod i brand. Brandårsagen er stadig ukendt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...