Brand på Psykiatrisk Sygehus

En beboer havde kort før middag sat ild til sengetøjet på sin stue

Arkivfoto: Torben Hansen

Arkivfoto: Torben Hansen

AALBORG:Kort før middag blev Nordjyllands Beredskab i Aalborg kaldt ud til en brand på Psykiatrisk Sygehus på Mølleparkvej i Aalborg.

Ifølge indsatsleder Jakob Schmidt havde en af patienterne tændt ild på noget sengetøj på en af stuerne, men personalet reagerede hurtigt, og ingen mennesker var i fare.

- Der har ikke været personfare. Patienterne er hurtigt og effektivt blevet evakueret ud i en gårdhave, hvor personalet har taget sig af dem, og andre har håndteret branden, indtil vi kom og tog over, siger han.

Det hele var overstået på mindre end en time.

- Vi har slukket ilden og har påbegyndt udluftningen. Et firma har nu overtaget og er ved at rydde op. Det eneste, der er sket, er, at sengetøjet er brændt, og der er noget linoleum, der er smeltet, siger Jakob Schmidt.

Nogenlunde samtidig blev der også ringet en brandalarm ind om et kolonihavehus i Haveselskabet Engen i Aalborg. Det var dog det samme hus, hvor der i nat var udbrudt brand, og her skulle der blot efterslukkes. Også det var hurtigt overstået.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.