Brand på skole med elever
Ilden førte til kraftig røgudvikling på TAMU-Center Aalborg
Opdateret kl. 20:27
LINDHOLM: Der udbrød tirsdag aften brand på TAMU-Center Aalborg, som er en selvejende skole, på Lindholm Brygge.
- Der har været ild i en kælder, og det er formentlig startet i en tørretumbler, siger indsatsleder Søren Korsgaard fra Beredskabscenter Aalborg.
Alarmen indløb lidt før klokken 18. Omkring klokken 18.30 var branden slukket igen, men der var kraftig røgudvikling op igennem hele bygningen.
- Vi har slukket branden og er ved at tage os af eleverne, siger Søren Korsgaard.
Eleverne bor på skolen. Beredskabet afventer nu skadeservice, før de kan afgøre, om eleverne kan komme ind igen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.