EMNER

Brand på slagteri

AARS:Tidligt i går morges udbrød der en mindre brand på fjerkræslagteriet Danpo i Aars. Brandalarmen lød kl. halv syv, da der var gået ild i et transportbånd af nylon. Alle ansatte blev ledet ud af bygningen, men branden kom hurtigt under kontrol. Kun transportbåndet blev ødelagt, og ingen kom til skade. Branden er sandsynligvis opstået på grund af en kortslutning.