Brand sætter Printca-produktion i stå
Ovenpå nattens kemikaliebrand må Printca Graphic sætte dele af produktionen i stå i ”et par uger”
Opdateret kl. 12:30
AALBORG: Mandag morgen vågnede virksomheden Printca Graphic op til en oprydningsopgave af de store. I løbet af natten, havde virksomheden haft en kemikaliebrand i et syrebad, som virksomheden bruger i sin produktion af printplader.
- Der venter desværre en omfattende og dyr omgang oprydning. Der har været kraftig sodudvikling, og det er ekstra slemt fordi der i branden var klorforbindelsen som virker ætsende på metal - og det er gået ud over noget af vores produktionsudstyr, fortæller Jan Nielsen, direktør i Printca Graphic.
- Vi er allerede i gang med oprydningen nu, men den kommer til at stå på i et par uger, hvor dele af produktionen kommer til at stå stille, forklarer Jan Nielsen.
Hvor lange forsinkelser produktionsstoppet kommer til at stå på, og i hvor høj grad det kommer til at påvirke virksomhedens kunder og ansatte, tør Jan Nielsen ikke gætte på, før dagens møder med taksatorer og rengøringsfirmaer er overstået.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.