Byggeri

Brand tvinger Bredbånd Nord væk

Bredbånd Nord må flytte væk fra den gamle bankbygning i Bredgade. Foto: Kurt Bering

Bredbånd Nord må flytte væk fra den gamle bankbygning i Bredgade. Foto: Kurt Bering

BRØNDERSLEV:Bredbånd Nord flytter fra den tidligere bankbygning Bredgade 60 i Brønderslev til Maltvej. Her har virksomheden lejet sig ind i det tidligere Brønderslev Informatikcenter, Maltvej 15 i Brønderslev. Branden lørdag 17. februar var så omfattende, at de ansatte ikke fortsat kan opholde sig i bygningen. Der lugter fortsat af røg. Bredbånd Nord er allerede de ved at bygge nyt i Erhvervsparken. Det ny byggeri skal efter planen stå færdigt til december. Branden 17. februar opstod i køkkenet, der er i kælderen, men selv om et rengøringsselskab straks gik i gang med at gøre rent, er der stadig en lugt af røg i hele bygningen. Tilbage i Bredgade-byggeriet er Skat med ca. 10 medarbejdere. Skat har et lejemål, der udløber næste år. Det er Brønderslev Kommune, der ejer bygningen.