Brandstiftelser

Brand var påsat - seks arnesteder

Skaderne på biblioteket var omfattende, og undersøgelser har nu bekræftet, at branden var påsat. Arkivfoto: Kurt Bering

Skaderne på biblioteket var omfattende, og undersøgelser har nu bekræftet, at branden var påsat. Arkivfoto: Kurt Bering

SINDAL:Det, som politiet hele tiden er gået ud fra, er nu endelig bekræftet. Branden på Sindal Bibliotek var påsat, og de tekniske undersøgelser viser, at der er sat ild til bøger og papir seks forskellige steder. Vicepolitikommissær Jens Erik Poulsen oplyser, at man også har tjekket de elektriske installationer og kan med sikkerhed sige, at de ikke fejler noget. Den 20-årige mand, som sidder varetægtsfængslet, vil blive sigtet for at have sat ild til biblioteket.