Brand var sandblæsning af villa
Tre slukningskøretøjer og indsatsleder rykkede ud, da sejler slog alarm
Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:08
LØGSTØR: Mandag kort før kl. 14 gik alarmen hos Nordjyllands Beredskab Løgstør, da en sejler fra fjorden havde set, at der kom røg op fra en villa på Aggersundvej i Løgstør.
- Vi sendte fuld styrke, fortæller indsatsleder Finn Madsen.
Fuld styrke tæller syv mand, tre slukningskøretøjer og en indsatsleder, som ved ankomst kunne afblæse indsatsen.
For det viste sig, at man var ved at sandblæse villaen.
- Sejleren reagerede selvfølgelig, da han så al røgen. Det tror jeg, andre også ville gøre, siger Finn Madsen.
- Men de blev da lidt forundrede, da vi kom, tilføjer han om reaktionen fra dem, der var ved at sandblæse villaen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.