Brand ved danskerhotel i Frankrig: Alle er i sikkerhed

Ingen kom noget til, da der udbrød brand i en bygning ved et hotel i Val d'Isére. En pige behandles for chok.

En pige er bragt til det lokale lægehus til behandling for chok, men ellers er ingen kommet til skade i forbindelse med en brand i en bygning ved siden af et hotel i den franske skiby Val d'Isére.

Det oplyser pressechef Kim Andersen fra rejsebureauet Nortlander, Kim Andersen, til Ritzau.

I første omgang forlød det, at det var selve hotellet, der brændte.

- Men der er tale om en nabobygning, siger Kim Andersen.

Hotellet er beboet af en gruppe danske gymnasieelever fra Ordrup Gymnasium, der er på skiferie med Nortlander.

- Vi har fået registreret dem alle sammen. En pige er bragt til behandling for chok, men derudover er alle heldigvis i god behold, fortæller pressechefen.

Den bygning, hvor der er udbrudt brand i taget, huser det lokale politi i skisæsonen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst