Brand ved Lille Vildmose under kontrol

Men det brænder stadig i jorden

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Henrik Bo

DOKKEDAL:Den store brand ved Lille Vildmose, der har været fartruende tæt på Tofteskov, er nu under kontrol. Men markbranden er nu blevet til en mosebrand, og dermed er der et langt slukningsarbejde forude.

Sådan lyder meldingen torsdag eftermiddag fra indsatsleder Rene Kærup fra Nordjyllands Beredskab.

- Der er ikke ild, der springer længere, og det på overfladen er stort set brændt. Vi er ved at høste de resterende marker, så der ikke sker brandspredning på marken. Og nye termiske målinger viser, at de områder, hvor det brænder i tørven er blevet mindre, fortæller Rene Kærup.

Vand fra havet

Omkring 20 hektar kornmark er brændt, og det brænder nemlig stadig under overfladen, hvor jorden består af spagnum.

Torsdag morgen frygtede beredskabet, at mosebranden kunne bryde igennem til overfladen og brede sig til Tofteskov.

- Vi laver brandbælter, så ilden ikke breder sig under jorden, siger Rene Kærup.

Op mod 70 brandfolk har kæmpet for at holde den brændende spagnum i ave, og de har blandt andet haft fast vandforsyning fra havet.

Torsdag middag blev vandforsyningen dog en anelse udfordret.

- Når der er lavvande, så mangler vi 800 meter slange, så vi er nu ved at få gravet en rende, så vi har vand 24/7, siger indsatslederen.

Derudover har beredskabet fyldt udtørrede grøfter op med vand, som på den måde virker som naturlige brandbælter.

Og beredskabet bruger en form for spyd til at slukke ilden under overfalden. Spyddene, der kan sprøjte vand ud til alle sider, bliver sat ned i jorden de steder, hvor det brænder.

Langt slukningsarbejde

Udover fuldt hold fra Beredskabsstyrelsen i Thisted, så har to crash tendere fra Flyvestation Aalborg samt mandskab og brandbiler fra samtlige beredskabets stationer i nærområdet, været i gang med brandslukningen.

Ifølge indsatslederen går der lang tid, før de sidste slukningskøretøjer forlader steder.

- Det er svært at sige, men vi taler ikke om timer - men om dage, siger Rene Kærup.

Indtil videre er brandårsagen ikke fastlagt.

Kystvej mellem Dokkedal og Øster Hurup er indtil videre spærre på ubestemt tid på grund af slukningsarbejdet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.