Redningsvæsen

Brandalarm: Aalborg Storcenter evakueret

En teknisk fejl på en brandalarm gav en kort forstyrrelse i påskehandlen

Foto: Martin Damgård
Foto: Martin Damgård

Opdateret kl. 15:49

AALBORG: Aalborg Storcenter måtte mandag eftermiddag evakueres midt i påskehandlen.

En teknisk fejl udløste en af brandalarmerne, og storcentret begyndte derfor straks at få alle handlende ud, fortæller centerchef Preben Bjerregaard.

- Vi har lige fået nye brandtryk, og det var en af dem, der ved en fejl blev udløst. Efter tre-fire minutter var hele centret evakueret, siger han.

De handlende måtte stå uden for Aalborg Storcenter i cirka 10 minutter, inden Beredskabscenter Aalborg havde undersøgt centret og givet grønt lys til, at de handlende igen kunne komme indenfor.

- Når det nu skulle være, så var det da heldigt, at det var dejligt solskin, bemærker centerchefen.

Hvad der var årsag til, at brandalarmen blev udløst ved en fejl, vides endnu ikke. Men brandalarmerne bliver nu tjekket, så samme fejl ikke gentager sig.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden