Redningsvæsen

Brandbil sad fast i sneen

SKØRPING:En brandbil sad tirsdag ved 18-tiden fast i snemasser ved Skørping, men heldigvis blev redningskøretøjet fanget i sneen på vej hjem fra en udrykning. Brandfolkene havde slukket en mindre brand ved et fyr i en villa på Jenlebakken i Skørping. Rebild Kommunes beredskabschef Folmer Kjeldsen oplyser, at der som standardprocedure på grund af vejret var tilkaldt sneplov til at køre foran brandbilen under udrykningen. Men på vej retur satte brandbilen sig fast. En mand i rendegraver kom tilfældigt forbi, og han trak sprøjten fri.