Redningsvæsen

branden

Natten til 7. april 1990 var "Scandinavian Star" på vej til Frederikshavn fra Oslo. Omkring kl. 00:50 udbrød der brand i noget sengetøj, der lå i en af gangene. Denne brand blev slukket af den passager, der opdagede branden. En portugisisk sømand, der kom ham til hjælp, udløste brandalarmen, der imidlertid var slået fra, fordi berusede passagerer havde for vane at udløse den. Alarmen skulle udløses manuelt fra kommandobroen, men førstestyrmanden syntes ikke, der var grund til at udløse alarmen i dette tilfælde, da der ikke var umiddelbar fare for passagerernes sikkerhed. Omkring kl. 2 udbrød to nye brande på dæk 3, hvoraf den sidste helt sikkert var påsat. På grund af den brandfarlige loftsbeklædning spredte ilden sig hurtigt, og gangene fyldtes med sort og stærkt giftig røg. Da de fleste passagerer lå og sov i deres kahytter, døde mange af den giftige røg. Ilden bredte sig hurtigt op til dæk 4, og da der sivede røg ind på dæk 5 og 6, alarmeredes kommandobroen. Desværre havde besætningen ikke gennemgået den nødvendige brandøvelse, og derfor var der ingen koordineret redningsindsats. Klokken 02.24 udsendte "Scandinavian Star" SOS, og færgen "Stena Saga" ankom som et af de første skibe knap en halv time senere og begyndte straks at samle overlevende op fra redningsbådene. Klokken 03.28 meddelte kaptajn Hugo Larsen, at han ikke længere kunne blive om bord, og han forsikrede kaptajnen på "Stena Saga" om, at alle var reddet, skønt der stadig var mere end 40 overlevende tilbage på dette tidspunkt. Denne melding betød desuden, at der i første omgang ikke blev sendt røgdykkere til det brændende skib, selv om der stadig var mange overlevende tilbage om bord. Da de første brandmænd fra Sverige ankom til færgen med en helikopter omkring klokken 6, blev der fundet én passager, to portugisiske sømænd og to håndværkere, som tilsyneladende havde sovet fra hele ulykken. Deres kahytter lå i et område, hvor ilden og røgen ikke havde været så slem. Andre steder på skibet flød det med lig i gange og kahytter. Kort efter kaldtes kaptajnen tilbage til sit skib efter ønske fra brandmændene, der ikke kendte skibet og derfor havde brug for en guide. Senere blev den stadig brændende færge bugseret ind til den svenske by Lysekil, hvor arbejdet med at slukke ilden og bjærge de 158 lig kunne begynde.