Brandfare: Tænk dig om i naturen

Nordjyllands Politi opfordrer folk til ikke at smide brandbart affald i naturen. Det er knastørt, og der er stor risiko for naturbrande

Arkivfoto

Arkivfoto

NORDJYLLAND:Selv om det er koldt, og der stadig kan være snerester rundt omkring i det nordjyske, så er der knastørt derude.

Det får nu Nordjyllands Politi til på det kraftigste at henstille til, at man ikke smider brandbart affald og cigaretskod i naturen.

- Der skal bare et enkelt cigaretskød til at starte en naturbrand, for selvom det er koldt, så skal der næsten ingenting til, før ilden kan få fat, og det kan få alvorlige følger, siger vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi.

I løbet af de seneste 14 dage har der været adskillige naturbrande i det nordjyske, og flere kommuner indførte afbrændingsforbud.

Tirsdag eftermiddag var der hele tre naturbrande i det nordjyske. Først var der brand i et naturområde ved Smalby Mose tæt på Hou Skov, og senere var der meldinger om brande i både Sindal og Løkken.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.