Redningsvæsen

Brandfolk frygter dårligere brandvæsner

Der lægges op til discountberedskab, mener de ansattes organisationer

NORDJYLLAND:Brandfolkenes organisationer frygter, at et nyt regelsæt vil udhule landets brandvæsner. Ved at give kommunalbestyrelsen selvbestemmelse over det beredskab, der skal passe på borgerne, lægger man op til et "discountberedskab", frygter Forbundet af Offentligt Ansatte, FOA. - Vi er nervøse for, at det ender i almindelig kassetænkning. Vi tror, at der rundt om i landet sidder kommunalbestyrelser, der ikke ved ret meget om beredskab og hellere vil bruge pengene på daginstitutionspladser, siger sektorformand hos FOA, Bent Larsen. I dag er der faste regler, der bestemmer, hvor mange brandfolk der skal rykke ud i kommunerne, hvor hurtigt de skal gøre det, og hvilket udstyr de skal have med sig. Men fra årsskiftet skal kommunerne begynde at planlægge deres beredskab på en ny måde. Lokalt skal myndighederne vurdere, hvilke ulykker der er risiko for og ud fra den vurdering fastsætte det "serviceniveau", som man ønsker. Kommunen skal altså sørge for, at brandvæsnet har udstyr og uddannelse til at tackle de ulykker, der eksempelvis kan ske på lokale virksomheder. Men samtidig skal man også beslutte, om man vil have et beredskab, der stort og hurtigt nok til, at man kan nå ud til en brand på landet tidsnok til at redde indespærrede ud. Eller om man anser det for så omkostningsfyldt, at man blot vil nå frem og hindre, at ilden breder sig til andre bygninger. FOA, der organiserer de kommunalt ansatte brandfolk, tvivler på, at ret mange kommuner har økonomi til at forbedre deres beredskab. I stedet kan det ende med en dårligere beskyttelse af både borgerne og brandfolkene selv, hvis der eksempelvis sættes færre mand på vagt. - Vi er også bekymrede for, at de brandmænd, der skal ind som røgdykkere, mangler opbakning, når de går ind i en brændende bygning, siger Bent Larsen. Samme toner lyder fra Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk. I et høringssvar til Forsvarsministeriet, der netop i disse uger er ved at finpudse det ny regelsæt, skriver formand Karsten Andersen: "Vi skal dog advare om, at ændringen i bekendtgørelsen, i visse tilfælde vil få den konsekvens, at de beredskabsfaglige hensyn vil blive tilsidesat af hensyn til økonomiske beslutninger". En af de fagfolk, der har udarbejdet de kommende regler og selv har erfaring med den ny arbejdsform, er Løgstørs beredskabschef, Jørgen Hansen. - Det giver en frihed til kommunerne, men også et ansvar. Nu er det op til kommunalpolitikerne at fastsætte serviceniveauet som ved alt andet. Jeg går ud fra, at de politikere, der er valgt, og de beredskabschefer, der sidder rundt omkring, udviser ansvarlighed, siger Jørgen Hansen. I Løgstør arbejder man allerede i dag mere ud fra risikovurderinger end fra centralt fastlagte minimumkrav. - Vores kommune er ikke så stor, at vi er forpligtet til at have udstyr til at bekæmpe kemikalieuheld. Men da vi har en kemisk virksomhed i kommunen, har vi valgt at anskaffe det alligevel. Da vi også har Livø i Limfjorden med, har vi ligeledes fået et bådberedskab, nævner han som eksempler. /ritzau/