Brandfolk stod for ublid morgenvækning af ung kvinde

En ung kvinde faldt i søvn under madlavning. Naboer slog alarm, da de kunne lugte røg

Arkivfoto

Arkivfoto

AALBORG:En ung kvinde måtte lørdag morgen køres til tjek på Aalborg Universitetshospital efter at have indåndet en god del røg fra mad, der var helt og aldeles brændt på.

Det oplyser indsatsleder Søren Korsgaard fra Nordjyllands Beredskab.

Brandfolkene blev kaldt til kvindens lejlighed i Toldbodgade klokken tre minutter i syv.

- Det var årvågne naboer, som havde hørt en brandalarm, og som kunne lugte røg, der tilkalde beredskabet, fortæller Søren Korsgaard.

Kvinden havde sat mad over og var derefter faldet i dyb søvn.

- Vi måtte smadre et vindue for at kunne få døren op. Hun sov stadig, da røgdykkerne rykkede hende ud af sengen, siger indsatslederen.

Beredskabet har sørget for, at lejligheden er ventileret, og den skulle igen være beboelig, men der venter formentlig kvinden en del rengøring efter episoden.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.