Redningsvæsen

Brandkorps for unge

Redningsberedskaber vil rekruttere 14-16 årige

LØGSTØR:Som det første sted i Nordjylland får Vesthimmerland nu et brandkorps for unge. Det er Løgstør kommunale ungdomsskole og redningsberedskabene fra Aars, Aalestrup, Farsø og Løgstør, der etablerer ungdomsbrandkorpset, som bliver det 9. i landet. Tilbuddet er rettet mod 14-16 årige i den kommende Vesthimmerlandske kommune, der vil få mulighed for at lære om brand og redning i ungdomsskolen. - Planen er at give de unge en oplevelse, men jeg vil da ikke lægge skjul på, at vi også håber at kunne rekruttere unge frivillige til de eksisterende beredskaber, siger Jørgen Hansen, der er leder af Løgstør Kommunes Redningsberedskab. Beredskaber har lov til at rekruttere unge helt ned til 16 år. Så derfor kan de gå direkte over i de "rigtige" beredskaber efter endt uddannelse i ungdomsskolen. - De andre otte steder i landet, hvor der allerede er oprettet ungdomsbrandkorp,s er der positive meldinger. Undervisningen giver de unge en god forståelse for vores arbejde og en del får lyst til at fortsætte efter de er blevet 16 år, siger han. Al undervisning forestås af beredskabets instruktører. Der planlægges 38 undervisningsuger med tre lektioner pr. undervisningsaften. Målet er 25 unge på det første hold.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst